September måned har budt på flere aktiviteter, vores kampagne "Livet er for smukt" har været sendt ud gennem hele september på de sociale medier Facebook, Instagram og Linkedin samtidig med at vi har bragt de enkelte kampagneelementer i nyhederne. Vi har fået meget respons på denne kampagne og ser på resultaterne.
Vores #GivOsTid kampagne har vakt opsigt, og vi arbejder nu videre med at fokusere på adgangen til nye lægemidler. Helt konkret har dette betydet, at vores formand, Anja Skjoldborg Hansen fik optaget et indlæg i Altinget Sundhed, bl.a. inspireret af Onkologisk Tidsskrifts nyhedsbrev d. 10. september 2023. Nyhedsbrevet kunne fortælle at danske brystkræftpatienter udelukkes fra internationale studier. Dette har yderligere givet anledning til interview til Berlingske Tidende. Et god eksempel på, at Brystkræftforeningen er med i det medieflow, der bliver skabt omkring brystkræft.
Derudover har vi udvalgt en ny repræsentant til fagudvalget vedr. Brystkræft i Medicinrådet. Mød hende her i nyhedsbrevet.
Og så er Magasinet Brystkræft nr. 70 snart at finde i postkassen.
God læsning!